Social Mentor

En socialmentor fra LS Translation har de rette kvalifikationer, personlige egenskaber og Kompetencer for at kunne agere som mentor.
 
Her er eksempler på, hvor en socialmentor fra LS Translation kan støtte op om kommunens indsats:
 
Tillid og motivation
Mentorer styrker den lediges tillid til systemet og motiverer den ledige til at søge ud på arbejdsmarkedet.
Det letter jobcentrets arbejde i forbindelse med helbredsafklaring og jobplaner.
 
Kontakt til jobcenter og andre Myndigheder 
Mentorer hjælper ledige med at møde op hos myndighederne og beskæftigelsesaktører, samt med at læse, forstå og svare på breve. Det inkluderer støtte i forbindelse med besøg hos lægen, psykologen eller fysioterapeuten
 
Afklaring af ressourcer
Mentorer møder den ledige i hjemmet, på jobcentret og i forbindelse med beskæftigelses fremmende aktiviteter. Hermed får mentoren et unikt indblik i den lediges personlige, sociale og faglige kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Mentors første opgave er her at gøre den ledige opmærksom på hans eller hendes kompetencer - dernæst at formidle dem videre til jobkonsulenter og virksomheder.
 
Netværk – socialt og arbejdsmarkedsrettet
Mentorer hjælper den ledige til at bruge og udvide sit personlige netværk med henblik på at støtte op om den lediges hverdagsliv og arbejdsmarkedsdeltagelse. Det inkluderer fx kontakt til foreninger, virksomheder og børnepasningsordninger.
 
Sproglig og kulturel støtte
Mentorer støtter den ledige i forhold til sproglige og kulturelle barrierer. Det sikrer færre misforståelser og bedre samarbejde mellem den ledige og beskæftigelsesindsatsens parter.
 
 
Generelt set består mentorens roller i:
• At være personlig vejleder og støtte
• At være motiverende coach
• At være systemguide
• At være brobygger til uddannelse eller job
 
 
10 målgrupper af udsatte ledige, som kan have glæde af mentorer:
 
Unge med ringe kendskab til systemet. Fx unge med manglende grundskole, der har svært ved at forstå den skriftlige kommunikation med kommunen og ikke kender til støttemulighederne i jobcentret og hos UU-vejledningen.
 
Hjemmegående kvinder. Kvinder som ikke har tilhørsforhold til arbejdsmarkedet.
 
Sygemeldte. Sygemeldte ledige og ledige under helbredsafklaring. Herunder ledige som anvender sygemeldinger som strategi for at undgå beskæftigelsesfremmende aktiviteter.
 
Førtidspensionsansøgere. Ledige som overvejer at ansøge, eller som allerede har ansøgt førtidspension.
 
Sociale og psykiske problemer.
 
Ledige som har psykiske problemer som fx
 
PTSD, ADHD, angst og boligsociale problemer. 
 
Sprogbarrierer. Ledige som har store problemer med at lære og dansk.
 
Forsørgerproblemer. Ledige som ikke evner at varetage egen og/eller familiens forsørgelse.
 
Informationsbehov. Ledige som har et ekstraordinært stort behov for informationer om systemets og arbejdsmarkedets krav og muligheder.
 
Ledige som skal fastholdes i praktik, job eller uddannelse.
 
 
 
Finansieringsregler for mentorordningen:
 
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 120, at staten yder 50 pct. refusion af de udgifter, som kommunerne afholder til mentorordningen. De resterede 50 pct. finansieres via budgetgarantien, således at staten samlet set finansierer kommunernes udgifter til mentor under ét.
 
-Refusionen omfatter timeløn og uddannelse til mentorer.
 
- Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer til ledige omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dog med undtagelse af udsatte unge ledige (kapitel 23 i LAB-loven)
 
Statens refusion af kommunernes udgifter til aktivering er reguleret af et såkaldt rådighedsloft. Rådighedsloftet betyder, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til aktivering, inden for en øvre grænse, som afhænger af, hvor mange ledige kommunerne har.
 
Kommunernes udgifter til mentorordningen, er ikke omfattet af dette rådighedsloft. Det betyder i praksis, at uanset hvor meget kommunerne anvender ordningen og uanset om kommunen har nået rådighedsloftet, vil staten altid yde 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ordningen.
 
Staten har derfor ved at holde mentorordningen uden for rådighedsloftet skabt et økonomisk incitament for kommunerne til at anvende ordningen i beskæftigelsesindsatsen.